top of page

SKAL JEG VÆRE JERES NYE
TILRETTELÆGGER-PRAKTIKANT?

+45 29 37 32 74

  • Hjemmeside
  • LinkedIn
  • Facebook
  • Instagram
IMG_8659.jpg
Jeg brænder for at skabe indhold, der underholder, udfordrer og skaber forbindelse mellem mennesker. Tv-mediet er for mig et effektivt redskab til at formidle historier og bringe forskellige perspektiver frem i lyset.

Helena Simonsen

+45 29 37 32 74

30344@dmjx.dk

Helena Simonsen

Tilrettelægger med hjertet på rette sted

Jeg vil være tilrettelægger, fordi jeg har, og altid har haft, en stor interesse for omverdenen. Jeg er nysgerrig på livet og er meget optaget af tv-mediet som et redskab, der kan fortælle historier, der engagerer vores følelser. Jeg drømmer om en dag at kunne leve af at gøre andre menneskers historier til mine fortællinger, og videreformidle dem via tv-mediet.

 Som tilrettelægger værdsætter jeg den tillid, det indebærer, når andre mennesker vælger at åbne op og lukke mig ind i deres hverdag. Det er meget vigtigt for mig, at mine medvirkende føler sig godt tilpas og er velinformerede, når de er sammen med mig.

De skal føle sig set, hørt og respekteret.

5c6b50f1-15c6-4c68-ac87-18817f8babb5_edited_edited_edited_edited.jpg

Jeg søger ansvar, og drømmer om at mestre
kunsten som tilrettelægger

Jeg leder efter en praktikplads, der kan hjælpe mig med at blive endnu dygtigere til at formidle visuelle historier. Jeg har erfaret, at dét at have et større ansvar giver mig endnu mere motivation og arbejdsglæde, så det er også noget jeg ønsker i min praktik. Derudover ønsker jeg at få lov til at udforske rollen som videojournalist for at blive dygtigere med et kamera. Selvom jeg har en stor passion for at klippe, ønsker jeg også at udfordre mig selv på andre områder såsom at tilrettelægge, interviewe, caste og skrive pre- og postmanus, da mit endelige mål med praktikken er at mestre kunsten som tilrettelægger, og udvide mine kompetencer på tværs af hele produktionsprocessen.
 

Til gengæld kan I forvente en engageret praktikant, der brænder for at skabe TV, der underholder, rører og forarger. Vigtigst af alt har jeg lysten til at lære, og jeg bringer altid det positive og glade humør med mig.

bottom of page